Halloumitærte med tomat, peberfrugt og spinat
Tærte er en nem og lækker ret – det er nemt at bruge det, man har i køleskabet eller nogle rester. Her er opskriften på en tærte med halloumi (eller grillost), peberfrugt og spinat. I denne opskrift bruger vi tilbehøret Omnia silikoneform. Man kan også tilberede den direkte i Omniaformen, som da skal være omhyggeligt smurt.
Ingredienser
Tærtedej:
3 dl hvedemel
125 g koldt smør
1-2 spsk. vand
Fyld:
1 pakke halloumi eller grillost
Ca. 10 stk. cherrytomater
1 rød peber
1 håndfuld spinat
Æggestand:
2 æg
1 dl mælk
1 dl fløde
0,5 tsk. salt
¼ tsk. hvid peber
Skær smørret i mindre stykker, og smuldr det ud i melet til en smuldret dej – brug gerne en foodprocessor, hvis du har en.
Tilsæt vandet, lidt ad gangen, så dejen ikke bliver for klistret.
Tryk tærtedejen ud i Omniaformen, og prik den med en gaffel. Stil Omniaformen i køleskabet, og lad dejen hvile i 30 min.
Forbag den ved middel varme i ca. 10 min.
Skær halloumien i tern og peberfrugten i strimler.
Svits halloumi, peberfrugt og spinat i en pande, så det får lidt farve.
Fordel fyldet i tærtebunden.
Bland æggestanden, og hæld den over tærten: Hæld næsten op til kanten af tærtebunden – det er måske ikke nødvendigt med det hele.
Bag den ved middel varme i ca. 30-40 min., indtil overfladen er gyldenbrun. Lad tærten hvile i ca. 10-20 min. inden servering, så den sætter sig.