Safrankrans eller safranboller
2 kranse eller ca. 20 boller
Ingredienser
25 g gær
2,5 dl mælk
100 g smør
1 æg
0,5 dl sukker
1 pose safran (0,5 g)
7-8 dl hvedemel
Fyld
1 appelsin, revet skræl
100 g marcipan
25 g smør
Pynt
Perlesukker
Mandelflager
Smuldr gæren i en skål. Smelt smørret og tilsæt mælken, og varm det hele op til 37 °C. Hæld dejvæsken over gæren, og rør rundt. Pisk ægget i en lille skål. Hæld halvdelen af det piskede æg ned i dejvæsken sammen med sukker, safran og næsten alt mel. Ælt det sammen til en smidig dej. Dæk dejskålen, og stil den til hævning i ca. 40 min.
Del dejen i to dele. Rul den ud som beskrevet nedenfor. Den anden del kan enten fryses ned eller lægges i køleskabet, så den kan rulles ud senere.
Rul dejen ud til en rektangel. Smør halvdelen af smørret ud, og riv ca. 50 g marcipan og halvdelen af appelsinskrællen henover.
Rul dejstykket sammen på langs. Lav en ring (eller boller), og læg den/dem i formen (enten i smurt form eller i silikoneformen). Klem enderne sammen. Klip skrå flige ind i kransen hele vejen rundt. Lad kransen/bollerne hæve under et klæde i ca. 30 min. Pensl kransen/bollerne, og drys den/dem med mandelflager og perlesukker. Bag den/dem ved svag varme i ca. 35 min.