OVNEN OG TILBEHØR

Med Omnia får du nybagt brød og lækre ovnretter direkte på komfuret. Omnia er nem at bruge, har lav vægt, fylder ikke ret meget og kræver ingen installation.

ENKEL OG ROBUST KONSTRUKTION

Omnia er en gennemprøvet konstruktion med tre dele, der tilsammen giver både over- og undervarme. De tre dele skal altid bruges sammen.
Omniaformen er en specialdesignet rund form med et hul i midten. Den står på en skåleformet underdel, der også har et hul i midten. Skåleformen leder varm luft fra varmekilden langs Omniaformens underside og skaber dermed undervarme. Hullerne i underdelen og Omniaformen får varmen fra komfuret til at stige op gennem konstruktionen og danner dermed overvarme. Låget er forsynet med ventilationshuller. Se en film om, hvordan Omnia fungerer.


Omnia kan bruges på alle varmekilder på nær induktion. Husk, at effekten og dermed varmen kan variere fra komfur til komfur. Hvis det er første gang, du bruger din Omnia, så prøv gerne med en enkel opskrift, fx en færdig sandkagemiks, for at finde den rigtige varme på lige netop dit komfur.

Materiale, mål og vægt

Underdel i rustfrit stål, kvalitet SS430. Omniaformen og låget er fremstillet af aluminium.
Diameter 250 mm, formens volumen 2,0 l, højde 70 mm. Den samlede højde inklusive knop er ca. 140 mm. Vægt ca. 0,5 kg.
Omnia leveres i en praktisk opbevaringspose.

 

TILBEHØR

Omnia ovnrist

Et populært tilbehør, som bl.a. gør det nemmere at bage bake off-brød som miniflutes og croissanter. Pomfritter og bagte kartofler er også nemmere at tilberede med en Omnia ovnrist. Hvis du hælder vand under risten, kan du også dampkoge fx fisk og grøntsager.

Materiale: elektropoleret rustfrit stål Ø 3,0 mm, kvalitet AISI #201.

Omnia silikoneform 2.0

Skræddersyet til Omnia, blød og fleksibel. Nem at opbevare, og den kan vaskes af i en lille vask. Takket være silikoneformens slip let-egenskaber er der ikke noget, der sidder fast. Fås i tre farver. Beige og vinrød som 2-pak, DUO.
Fremstillet af BPA-fri silikone, lever op til FDA’s standard (US Food and Drug Administration) og LFGB’s standard (Lebensmittel- und Futtermittelgesetzbuch).

Anvendelse

Vask silikoneformen af i varmt vand med opvaskemiddel, inden den tages i brug første gang. Tør den grundigt. Smør indersiden med lidt olie eller fedtstof for at øge silikoneformens naturlige slip let-egenskaber. Vask formen af og skyl den med koldt vand, hver gang inden brug, så forstærkes dens slip let-egenskaber.
Placer silikoneformen i Omniaformen, når du skal hælde ingredienserne i.
Bløde kager slipper lettere formen, hvis silikoneformen smøres med lidt olie eller fedtstof. Lad formen køle af, inden du tager kagen ud.

  • Kan bruges separat i mikroovn
  • Kan gå i opvaskemaskinen
  • Kan fryses ned
  • Undgå skarpe redskaber, skuresvampe og lignende

Bemærk: Temperaturområde min. -30 ˚C, maks. +260 ˚C.
Ved for høj temperatur kan silikoneformen beskadiges. Må ikke komme i kontakt med åben ild og må ikke stå på komfuret eller under grillen.

Advarsel: Silikoneformen og Omniaovnen bliver meget varme. Vær forsigtig – anvend altid en grydelap eller lignende. Følg Omias håndteringsanvisninger.

Omnia muffinsform

Tilbered nemt lækre muffins i Omnia. Skræddersyet til Omnia, sammenklappelig og optager minimal plads. Fire opskrifter medfølger. Muffins med chokolade og peanutbutter, Fetaostmuffins, Sommermuffins med bær og Ægge- og baconmuffins.

Fremstillet af BPA-fri silikone, lever op til FDA’s standard (US Food and Drug Administration) og LFGB’s standard (Lebensmittel- und Futtermittelgesetzbuch).

Anvendelse

Vask muffinsformen af i varmt vand med opvaskemiddel, inden den tages i brug første gang. Tør den grundigt. Smør indersiden med lidt olie eller fedtstof for at øge de naturlige slip let-egenskaber. Vask formen af og skyl den med koldt vand, hver gang inden brug, så forstærkes dens slip let-egenskaber.

Bemærk! Temperaturområde min -30 ˚C, maks. +260 ˚C.

Ved for høj temperatur kan muffinsformen beskadiges. Må ikke komme i kontakt med åben ild, må ikke stå direkte på komfuret. Følg Omnias håndteringsanvisninger.

Omnia folieform med paplåg

Tilbered mad derhjemme, fyld folieformen og tag den med ud. Stil den i Omnia, og varm maden op. Eller frys den ned, tag den med og tø den op i Omnia.
Et bedre og sundere alternativ til fastfood den første aften, når man kommer ud efter en hel arbejdsuge.
Tip: En frossen folieform kan være ”køleelement” i en køletaske.

Anvendelse

Omnia folieform er skræddersyet til Omnia og rummer den samme mængde. Stil folieformen i Omniaformen, fjern paplåget og fold folieformens kanter ind, så Omnialåget får plads og sidder ordentligt. Varm/tø den op ved lav til middel varme.

Materiale

Genanvendelig aluminium. Sorteres som metalemballage og bliver råvare til nye aluminiumprodukter. Det sparer energi og malm.
Opfylder kravene i både FDA- og LFGB-standarderne. Undgå fødevarer med høj syre- og/eller saltindhold.

Omnia kogebog (Svensk)

60 sider med opskrifter og tips i 4-farvetryk. Indbundet.

Omnia forklæde

Elegant vinrødt forklæde fremstillet af polyester og bomuldsmiks af høj kvalitet. 85 x 70 cm med lomme og justerbar nakkestrop. Tåler maskinvask og tørretumbler.

Omnia opbevaringspose

Rund Ø 29 cm polyester. Gør det nemt at bære og opbevare Omnia med tilbehør.